Bliv ejendomsservicetekniker og stå stærkt som faglært

Få en hverdag med håndværk og service, teknisk drift og bæredygtighed. Med en erhvervsuddannelse som ejendomsservicetekniker får du en alsidig og praktisk hverdag med løn under uddannelse og en fremtid med gode vilkår og flere muligheder som faglært.
Læs mere

Praktik

Bliv oplært og faglært i en virksomhed

Som ejendomsservicetekniker veksler du mellem skole og din læreplads i en virksomhed som fx boligselskaber, kursus- og konferencecentre, kommunale og statslige institutioner, samt større private virksomheder m.v. Her lærer du at arbejde med alt fra bæredygtighed, intelligent bygningsstyring og drift og vedligehold af tekniske anlæg til god service af ejendommens beboere og brugere.

Job og fremtid

Opnå gode vilkår og flere muligheder

Med en erhvervsuddannelse bliver du klædt på til et arbejdsmarked, der skriger på faglært arbejdskraft. I 2030 vil Danmark mangle 100.000 faglærte. Derfor tager du også hånd om dig selv og din fremtid. Som faglært ejendomsservicetekniker kan du fx arbejde som ejendomsinspektør, pedel, servicemedarbejder eller teknisk servicemedarbejder.

Uddannelse

En uddannelse for dig der er praktisk anlagt

Erhvervsuddannelser bliver også kaldt for EUD og dækker over uddannelser, hvor du hele tiden kombinerer teori med praktisk erfaring i en virksomhed. Du lærer kun teori, du faktisk kan bruge i virkeligheden. På den måde skabes der sammenhæng mellem de teorier og metoder, du lærer i skolen, og det du lærer ude i din virksomhed.

Skoler

Tag en uddannelse
som faglært
og stå stærkere

Kom igang her

Danmarkskort med uddannelsessteder